Fælles Grafisk
Beskrivelse.
Siden 2010.
Et fælles synligt artefakt der opstår mellem jer og os mens vi taler. I kan se det, korrigere det, og eje det. Det fjerner gættet ud af konsulentarbejde, fordi virkeligheden bliver tegnet ud foran begge parter samtidig. Metoden er udviklet under Johannes' psykologispeciale ved Aarhus Universitet i 2010, og har båret hver eneste opgave siden.
Et trykkeri.
Et speciale.
I 2007 fik Johannes og Mark Fosnæs lov at lave et projekt for et dansk trykkeri. Spørgsmålet var enkelt: hvorfor virker IT-systemer sjældent som man havde tænkt sig? Arbejdet blev til deres psykologispeciale i 2010.
Det vi fandt
Der var næsten altid forskel på det, medarbejderne sagde de gjorde, og det de faktisk gjorde. Ikke fordi nogen løj. Fordi tavs ekspertise er svær at sætte ord på, og fordi de officielle procedurer sjældent matcher den måde, arbejdet rent faktisk udføres på.
Det vi gjorde ved det
Vi indførte et fælles tegneobjekt der opstod mens vi snakkede med den enkelte medarbejder. Han kunne se det, korrigere det, eje det. Vi kaldte det Fælles Grafisk Beskrivelse, fordi det netop er fælles, grafisk, og en beskrivelse.
Tre symboler.
Tre krav.
FGB er bevidst sparsommelig. Hver gang notation tager opmærksomhed fra samtalen, falder kvaliteten af det vi fanger.
Umiddelbart forståelig
Begge parter, medarbejderen og os, skal kunne læse FGB'en på sekunder. Hvis vi skal forklare notationen først, har den allerede tabt.
Tid, retning, hierarki
De tre dimensioner et arbejdsforløb minimum skal beskrives i. Mere er ikke bedre, det er bare langsommere at tegne.
Hurtig at rette
Tempoet i tegningen skal følge samtalens tempo. Som vi skrev i specialet: "Hvis FGB'en var for omstændig at optegne, ville vi forstyrre medarbejderens beskrivelse unødvendigt."
Det vi siger vi gør,
og det vi faktisk gør.
FGB tegnes to gange: én gang ud fra interviewet, én gang ud fra observation af det faktiske arbejde. Forskellen mellem de to er det første sted vi kigger.
Medarbejderen beskriver sit arbejde, gerne væk fra arbejdspladsen. Vi tegner mens han taler. Han kan se FGB'en hele tiden og rette os løbende. Det giver os hans forståelse af hvordan arbejdet hænger sammen.
Bagefter ser vi medarbejderen udføre arbejdet. Vi tegner en ny FGB ud fra det vi observerer. Den er sjældent identisk med Version A. Diskrepansen er ikke en fejl, den er informationen.
Medarbejderne ville fortælle os hvad deres intentioner i en given situation var, men ikke hvad deres konkrete handling var.
Det samme princip.
Et andet tempo.
AI er ikke en ny metode. AI er en hurtigere blyant. Det betyder vi kan bruge FGB tæt nok på virkeligheden til at virkeligheden ikke når at flytte sig, før vi har fanget den.
Det er stadig FGB'en der er autoriteten. AI tegner den ikke for os. AI gør den hurtigere at vedligeholde, så vi kan have flere af dem, opdatere dem oftere, og blive ved at afstemme med jer indtil billedet er rigtigt.
Tre varianter.
Samme grundprincip.
FGB er ikke én teknik. Det er en metode-familie hvor formen tilpasses hvem der har brug for at oversætte hvad. Tre eksempler fra casesne.
TDC Hosting
Klassisk variant. Vi tegnede medarbejdernes arbejdsgange ud foran dem, sammenholdt med ledelsens fortælling, og lod diskrepansen pege på de virkningsfulde flaskehalse.
→Risskov Travel Partner
Vi kortlagde tilbuds- og ordreprocessen sammen med sælgerne. FGB'en blev grundlaget for en skræddersyet kalkulator der fjernede 30 minutter pr. tilbud.
→UdstillerGuide
Den digitale variant. FGB'en er nu et slideshow vi bygger sammen med kunden, og en markdown-fil der ligger til grund for næste møde. Samme princip, andet medium.
→