Projekt Giraf

Scrum med mere
Scrum med mere
Projekt Giraf
Loading
/

Vi har fået fornemt besøg i vores virtuelle papkasse, for Anton Christensen kiggede forbi. Han var den dag vi optog episoden lige blevet færdig som civilingeniør. Sammen med 34 andre studerende skulle de i deres sidste semester arbejde videre på Projekt Giraf.

Det spændende er, at de besluttede at bruge Scrum – men uden helt at vide, hvordan man bruger Scrum. Det gav nogle udfordringer, som Anton fortæller om, hvorefter Birte, Sune og jeg giver vores bud på, hvad de kunne have gjort anderledes.

De tre gode råd blev:

  1. Man skal køre med Full Stack Teams
  2. Opgaverne skal brydes ned, så man ikke kun har User Stories
  3. Der er deadlines og milepæle i Scrum

Beskrivelse af Projekt Giraf, uddybning af rådene og Antons reflektion over dem kan du høre her. Værterne er Sune Monrad fra Cobraid, Birte Laursen fra Birte Laursen Rådgivning og Johannes Damsgaard-Bruhn fra alfanova..

Dem på den anden side af gangen

Scrum med mere
Scrum med mere
Dem på den anden side af gangen
Loading
/

Scrum bliver tit fremhævet som den store løsning på alle problemer. Men som med alle andre løsninger, så er der ulemper og faldgrupper såvel som fordele. Derfor tager vi i denne episode et kig på alle tre ting: Ulemper, faldgrupper og fordele.

Ulemperne er:

  1. Store EU-udbud kræver en vandfaldsbeskrivelse af projektet
  2. Kunden ved ikke præcist, hvad det endelige produkt bliver
  3. Rollerne i Scrum – særligt PO og Scrum-master – er svære for omverdenen at forstå

Faldgrupperne er:

  1. Rollerne er svære at fylde. Det er et håndværk, der skal læres
  2. Sidder teamet ikke sammen, kan det være svært at få en team-fornemmelse
  3. Man skal være agil med sin agile metode

Fordelene er:

  1. Alt kommer frem
  2. Du får dét, du vil have
  3. Medarbejderne bliver glade

Vil du have en lange forklaring, så hør med, når Sune Monrad fra Cobraid, Birte Laursen fra Birte Laursen Rådgivning og Johannes Damsgaard-Bruhn fra alfanova snakker om det og meget mere i denne episode.

Hans fra Scrum-teamet er ikke gået hjem

Scrum med mere
Scrum med mere
Hans fra Scrum-teamet er ikke gået hjem
Loading
/

Måske har du gættet det: Vi har læst bogen “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” og vi er derfor gået i lav-praksis. Vi snakker om Scrum-teams og hvordan man får skabt en god Scrum-kultur.

Der er groft skitseret tre typer teams:

  1. Teamet, der lige er blevet samlet
  2. Temaet, der har kørt i nogen tid, men ikke har en Scrum-kultur
  3. Teamet, der har kørt i nogen tid og har en Scrum-kultur

De er de to første, vi tager fat på i denne episode. Hvad er det første, du skal gøre, når du skal få startet en god Scrum-kultur i de teams? Og hvad skal du endelig ikke gøre?

Hør med og bliv klogere, når Sune Monrad fra Cobraid, Birte Laursen fra Birte Laursen Rådgivning og Johannes Damsgaard-Bruhn fra alfanova snakker om det og meget mere i denne episode.

Tre selvstændige kvinder

I selskab med tre kloge gæster
I selskab med tre kloge gæster
Tre selvstændige kvinder
Loading
/

I denne episode har jeg besøg af tre spændende kvinder:

Pia Hag Hansen, Derma Solo

Linda Nielsen, erhvervshjælp.dk

Birte Laursen, Birte Laursen Rådgivning

Temaet i denne episode er, hvordan det er at være selvstændig. Der er meget fokus på iværksætteri, hvor den gode idé skal skabe en omsætning på mange millioner. Men hvad nu, hvis man bare gerne vil være sin egen chef og ikke har den store million-idé?

Hvad er glæden ved at være selvstændig? Den største udfordring? Og hvad er det bedste råd, man kan give til én, der gerne selv vil starte som selvstændig?

Det og meget mere kan du høre i denne eposide.

Har du kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til [email protected]

Hvad er det med den projektleder?

Scrum med mere
Scrum med mere
Hvad er det med den projektleder?
Loading
/

Velkommen til en helt ny podcast, “Scrum med mere”! Det er på sin vis både afløsere og efterfølgeren til “Alt om KPI’er”, da vi både bygger videre på den sidste episode og snakker om noget helt andet.

I “Alt om KPI’er” nævnte vi flere gange Scrum. Derfor virkede det som en god idé at dykke ned i det og snakke mere om, hvad Scrum egentlig er for en størrelse. Hvad kan det og hvad kan det ikke?

I den første episode snakker vi om projektledelse. Det gør vi, fordi det er et område med masser af misforståelser. Man kan nemlig ikke køre Scrum med projektledere! Men hvad gør man så?

Hør med og bliv klogere, når Sune Monrad fra Cobraid, Birte Laursen fra Birte Laursen Rådgivning og Johannes Damsgaard-Bruhn fra alfanova snakker om Scrum med mere.

Og tak til Rasmus Dandanell Lundegaard for inspiration om strategi og kultur. Han læser Weicks på terrassen og gør os alle sammen klogere samtidig!

Innovation, entreprenør og intraprenør

I selskab med tre kloge gæster
I selskab med tre kloge gæster
Innovation, entreprenør og intraprenør
Loading
/

I denne episode har jeg besøg af tre spændende gæster:

Signe Trier Simonsen, Studentervæksthus Århus

Jonatan Yde, Dania Erhvervsakademi i Grenå

Birte Laursen, Birte Laursen Rådgivning

Emnet for denne episode er idéer i alle afskygninger. Vi snakker om innovation og entreprenører og hvordan det er anderledes end intraprenører. Om opstart af nye virksomheder og om hvordan nye idéer kan blive grebet i etablerede virksomheder.

Jeg nævner på et tidspunkt teorien om Practical Drift. Der er Scott A. Snook, der har beskrevet det fænomen i bogen “Friendly Fire: The Accidental Shootdown of U.S. Black Hawks Over Northern Iraq”.

Har du kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til [email protected]

Kan man være reaktivt proaktiv?

Alt om KPI'er
Alt om KPI'er
Kan man være reaktivt proaktiv?
Loading
/

Så er 3. del af vores triologi ude! Dette afsnit handler om fortiden og hvordan KPI’er og økonomi hænger sammen og hvorfor de faktisk ikke bør hænge så meget sammen. KPI’er bruges nemlig til at vurdere resultatet af en eller flere handlinger og ikke kun resultatets økonomiske dimension.

I dette afsnit får du også en kort introduktion til dynamisk systemteori – et teoretisk framework, som vi begge er helt pjattet med.

Vi nævner også den meget dygtige Niels Villemoes. Nederst på hans hjemmeside er der en video, der giver en smagsprøve af, hvad han kan.

Og mangler du en god serie, så er det Billions på HBO Nordic, vi henviser til. Den er god!

Tiden er noget underligt noget

Alt om KPI'er
Alt om KPI'er
Tiden er noget underligt noget
Loading
/

Vi er kommet til del 2 i vores lille triologi i vores tids-tema. KPI’er og nutid er en spøjs størrelse, da “nu” ofte hænger mere sammen med drift og krav end med KPI’er og mål.

Derfor har vi fokus på, hvad forskellen er på krav og mål. Får man forvekslet de to, kan man nemt komme til at bruge det forkerte værktøj til at løse opgaven. Krav kræver opsamling og visualisering af data, mens mål kræver overblik over, hvor langt man er kommet og om kursen er rigtig.

Vi nævner en god artikel af Bent Normann Olsen på Version2. Han snakker om dysfunktionelle Scrum-processer og vi er meget enige i hans konklusioner. Scrum hviler på nogle værdier, der kommer fra det agile manifest. Overholder man ikke dem, går det nemt galt – man bruger simpelthen det forkert værktøj til opgaven.

Og ser du også Green Arrow, som er det episode 17, sæson 5, vi henviser til.

 

Tø og klip med (K)Lewin

Alt om KPI'er
Alt om KPI'er
Tø og klip med (K)Lewin
Loading
/

Fremtiden er en spændende størrelse! Derfor starter vi med den i en lille triologi af episoder, der har tid som tema. De to næste episoder vil handle om nutiden og fortiden.

Fokus er overordnet på, hvordan man håndterer mål på den bedste måde: Hvordan sørger man for, at alle har den samme forståelse af målene? Hvordan sikrer man, at målene er stabile og hvordan kommer man bedst i mål?

Vi snakker om Kurt Lewins teorier om “freeze/unfreeze”, lidt om Søren Kirkegaards bog “Gentagelsen” og en masse om Scrum

Du kan også læse mere om Scrum i skoven og Retrospectives.dk

I starten nævner vi Jesper Oehlenschläger. Han laver en masse fed grafisk facilitering eller grafisk visualisering. Du kan finde nogle tips og tricks kvit og frit lige her: http://gravisi.dk/free-stuff-give-aways/

Hvis din medarbejder var en app

Alt om KPI'er
Alt om KPI'er
Hvis din medarbejder var en app
Loading
/

Hvordan kobler man KPI’er sammen med mere kvalitative undersøgelser som medarbejdertilfredshed? Det får du vores bud på i denne 6. episode. Vi kommer også ind på en mere kvalitativ måde at lave procesoptimering på og om dine medarbejdere er de ambassadører, som du håber, de er.

Der er 47 minutters snak fra os – så det passer rigtig godt til en omgang med støvsugere, en god gåtur eller måske en kande the og en plads i solen.

Videoen, vi snakker om, kan du se her:

Podcasten er lavet i et samarbejde mellem Sune, Cobraid, og Johannes, alfanova.